Termografering – Effektiv afsløring af bygnings & isoleringsfejl
Med termografering kan man undersøge præcist, hvor jeres bolig kan efterisoleres for, at spare en masse dejlige penge på varmekontoen. Det er særdeles tydeligt at se alle kuldebroer og utætheder på det termografiske billede. Ved hjælp af termografering får I en varmeteknisk kortlægning af overfladetemperaturen på samtlige bygningsflader og bygnings konstruktioner. Det gør det nemt at se utætheder i klimaskærmen – hvor der er utætheder, kuldebroer og dermed varmespild.
En termografering kan og bør udføres både indvendigt og udvendigt med hjælp af et varmefølsomt kamera. Den indvendige termografering gøres for at tjekke for luftlækager og kuldebroer og anvendes også i forbindelse med en såkaldt blower door test, hvor bygningens eller boligens tæthed undersøges ved hjælp af undertryk. Den udvendige termografering bruges til at undersøge, hvor godt eller dårligt ydervæggene er isolerede.
Pro Instruments kan tilbyde alt nødvendigt udstyr i forbindelse med termografering. Kontakt os gerne og hør mere.
1. klasses udstyr i alle prisklasser til termografering
Pro Instruments har fornøjelsen at kunne tilbyde et stort udvalg i varmefølsomme kameraer til termografi. Vi satser udelukkende på kvalitetsudstyr, som vi kan stå inde for og som vi ved hører til det bedste på markedet - og som tilmed ikke vælter budgettet. Mange forskellige modeller til gode priser. Ring til Pro Instruments og hør nærmere og læs også gerne mere her på hjemmesiden og download faktablade om kameraer til termografering fra vores online butik.